torsdag den 7. juli 2016

Den gode vuggestuestart...

Her kommer der lige et indlæg om vuggestuestart... Jeg håber at I kan bruge det til noget :-)

Smølfen startede i vuggestue da han var knap 10 måneder. Det var en helt perfekt alder for ham, at starte i. Han trængte ti,l at blive aktiveret på flere og andre måder, end at være på barsel med mor/far. Jeg havde barsel de første 9 måneder og M havde barsel i 5 uger. Jeg gik fra at være på barsel, til at være jobsøgende, så vi havde begge mulighed for, at være en del af indkøringen i vuggestuen. Det gav os selvfølgelig en del fleksibilitet og samtidig fik vi begge muligheden for, at være med i opstartsfasen. 

Sådan gjorde vi:

  1. dag: Vi var der alle tre i et par timer
  2. dag: Smølfen var der alene i en times tid
  3. dag: Smølfen sov formiddagslur i vuggestuen
  4. dag: Smølfen sov formiddagslur, spiste frokost og blev puttet til eftermiddag
  5. dag: Indkøring fuldendt. Blev hentet ca. 20 minutter efter, at han vågnede fra lur om eftermiddagen.
Sådan reagerede Smølfen:

Vi har været rigtige heldige med, at han synes det er fedt, at være i vuggestue. Der er ingen gråd når vi afleverer og henter. Legetøjet, pædagogerne og de andre børn er bare et hit hos Smølfen. Ca. 2 uger efter opstarten lå han syg i 10 dage og var efterfølgende ikke helt lige så begejstret for, at skulle afleveres. Men nu er han glad og tilfreds igen. 

Huskeliste:

  • Sutter!
  • Navn på ALT (Vi bruger klistermærker med navn, det er genialt)
  • Madpakke (Vi skal også have formiddagsfrugt med og forældre skiftes til at have eftermiddagsmad med)
  • Rigtig meget skiftetøj: bodyer, strømpebukser, bukser, savlesmække, sokker, trøje.
  • Overtøj alt efter årstiden
  • Regntøj
  • Eventuelt egen barnevogn. dyne og bamse den første tid (Det havde vi stor succes med)
  • Udendørssko (eller overtræksfutter)
  • Bleer
  • Hue der passer til årstiden
Jeg håber at I kan bruge vores erfaringer til noget :-) Skriv endelig en kommentar, hvis I har én ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar