mandag den 11. juli 2016

Ugens spørgsmålstanker #1

''Ugens spørgsmålstanker'' er en serie af indlæg, der opridser nogle af de tanker, jeg har haft i ugens løb... Jeg håber at I synes det er sjovt. Jeg synes i hvert fald, at de er sjove at lave. :-)

  • Hvor er mit sommervejr (efterfulgt af et tanke-suk)?
  • Er det øjenbetændelse? Har han øjenbetændelse?!
  • Er det for tidligt på dagen at drikke Pepsi max?
  • Er det øjenbetændelse? Har jeg øjenbetændelse?!
  • Har jeg seriøst lige sovet en middagslur på 5 timer? 5?
  • Er det overhovedet nødvendigt at købe badetøj i år?
  • Kooommer deeer ikkeee snaaaart eeeet joooooob tiiiil miiiiig? 


// Barnets mor

torsdag den 7. juli 2016

Den gode vuggestuestart...

Her kommer der lige et indlæg om vuggestuestart... Jeg håber at I kan bruge det til noget :-)

Smølfen startede i vuggestue da han var knap 10 måneder. Det var en helt perfekt alder for ham, at starte i. Han trængte ti,l at blive aktiveret på flere og andre måder, end at være på barsel med mor/far. Jeg havde barsel de første 9 måneder og M havde barsel i 5 uger. Jeg gik fra at være på barsel, til at være jobsøgende, så vi havde begge mulighed for, at være en del af indkøringen i vuggestuen. Det gav os selvfølgelig en del fleksibilitet og samtidig fik vi begge muligheden for, at være med i opstartsfasen. 

Sådan gjorde vi:

  1. dag: Vi var der alle tre i et par timer
  2. dag: Smølfen var der alene i en times tid
  3. dag: Smølfen sov formiddagslur i vuggestuen
  4. dag: Smølfen sov formiddagslur, spiste frokost og blev puttet til eftermiddag
  5. dag: Indkøring fuldendt. Blev hentet ca. 20 minutter efter, at han vågnede fra lur om eftermiddagen.
Sådan reagerede Smølfen:

Vi har været rigtige heldige med, at han synes det er fedt, at være i vuggestue. Der er ingen gråd når vi afleverer og henter. Legetøjet, pædagogerne og de andre børn er bare et hit hos Smølfen. Ca. 2 uger efter opstarten lå han syg i 10 dage og var efterfølgende ikke helt lige så begejstret for, at skulle afleveres. Men nu er han glad og tilfreds igen. 

Huskeliste:

  • Sutter!
  • Navn på ALT (Vi bruger klistermærker med navn, det er genialt)
  • Madpakke (Vi skal også have formiddagsfrugt med og forældre skiftes til at have eftermiddagsmad med)
  • Rigtig meget skiftetøj: bodyer, strømpebukser, bukser, savlesmække, sokker, trøje.
  • Overtøj alt efter årstiden
  • Regntøj
  • Eventuelt egen barnevogn. dyne og bamse den første tid (Det havde vi stor succes med)
  • Udendørssko (eller overtræksfutter)
  • Bleer
  • Hue der passer til årstiden
Jeg håber at I kan bruge vores erfaringer til noget :-) Skriv endelig en kommentar, hvis I har én ;-)

søndag den 5. juni 2016

Ønsker: 1 års fødselsdag


Smølfen bliver 1 år i slutningen af juli. Det skal selvfølgelig fejres og der skal inviteres gæster. Min plan er, at invitere til kagebord og samtidig slå min fødselsdag sammen med Smølfens. Han har fødselsdag 9 dage efter mig. Her er et udpluk af, hvad Smølfen ønsker sig til sin 1 års fødselsdag.
Vi har planer om at give ham et H.C. Andersen fødselsdagstog og et frugttræ. Frugttræet skal plantet i vores nye hus og vokse sammen med ham :-)

  1. Politi-scooter på gummihjul
  2. Friisenborg juleophæng - hans helt eget julepynt
  3. Noas ark i træ
  4. Bilbane i træ
  5. Baby høreværn
  6. Stabletårn og garage
  7. Musikinstrumenter i træ 
Hvad er must-haves til en lille gut på 1 år? 


torsdag den 2. juni 2016

Første indlæg...

Velkommen til Barnets mor...

Her på bloggen vil I kunne finde hverdagsskriverier om en hverdag med baby, mad, nybyggeri, jobansøgninger, tanker og følelser.

 Jeg er i midten af tyverne, mor til Smølfen* på 10 mdr., kærester med M på 7. år og nyledig.

Jeg bestod min bacheloreksamen i juni sidste år og gik på barsel 3 uger efter, at jeg stod med mit afgangsbevis i hånden. Dagen før termin fik jeg veer og dagen efter termin kom vores dejlige søn til verden en tidlig juli-morgen. Ved akut kejsersnit. Det er nu godt 10 måneder siden og det har været de vildeste måneder i mit liv! Det er så fantastisk at se, hvordan et så lille menneske på ingen tid, kan forvandle sig til et nogenlunde selvstændigt menneske - med meninger og alting!

Smølfen går i vuggestue. Det har han gjort i en måneds tid, men de sidste 10 dage har han været hjemme med lungebetændelse, øjenbetændelse og feber. Hurra for vuggestue-smitte ;-) I dag er han dog frisk og rask, så nu agerer han igen legekammerat for de 10 andre børn. Smølfen har en fest over at være startet i vuggestue, så det har jeg også. Smølfen trængte i den grad til, at lege med andre end sin mor. Så det er fedt! Og mig? Jeg skriver ansøgninger i et væk og får åbentbart også lidt flere afslag, end jeg havde regnet med ;-) Kom nu job! Utålmodig? Njaeh...

Jeg håber at I vil blive hængende og læse med. Hent en kop kaffe, skær et stykke kage og smid rigtig gerne en kommentar.

Jeg tænker at lave en indlæg om vuggestuestart, er I interesserede i dét?

Hav en fantastisk dag! - Barnets mor

 * Han hedder altså ikke Smølfen i virkeligheden, men det vil han blive kaldt herinde